Turen går hjem

Så sidder vi her i toget på vej til Bangkok hvorfra vores fly afgår til København. Om godt 24 timer er vi hjemme, og endnu en rejse er forbi. Jeg har jo skrevet flere gange før at tiden flyver af sted, men det er stadig ikke til at forstå. Selvom det er med blandede følelser at vi skal hjem, bliver det alligevel godt. Vi savner den friske vind i Danmark, ikke den varme forurenede luft som vi har mødt så tit i Kuala Lumpur og Bangkok. Vi savner god dansk sommermad med koldskål, hyldeblomstsaft, pølser på grillen og kartoffelsalat. Jeg saver ’hyggen’ i Danmark. Den findes simpelthen ikke i Kuala Lumpur. Selvom jeg har prøvet at tænde stearinlys og puttet mig i et tæppe til en god film, nytter det ikke. Larmen fra air conditionen og den kolde falske luft, får det til at falde til jorden. Ligesom den også har spoleret meget nattesøvn, da man flere gange må op om natten og slukke og tænde for at finde den rette temperatur.

Vi savner en fast pris på de varer vi køber. Vi er efterhånden godt og grundig træt af alt det prutten om prisen, og malajerne der gnider sig smilene i hænderne fordi det lykkedes dem at snyde endnu en hvid dum turist.

Alligevel bliver det også trist at skulle forlade det hele. Vi har fået nogle rigtig søde venner hernede. Vi har i den grad nydt den fantastiske mad, og det at spise ude 2-3 gange om dagen til ingen penge. Dvs. ingen opvask – skønt! Vi har oplevet kulturchokket, og erkendelsen og værdsættelsen af hvor godt vi har det, i forhold de mange fattige der lever med sult og uretfærdighed livet i gennem.  Vi har suget til os af den fantastiske frodige natur men også det hektiske byliv i Kuala Lumpur. For mig har det været en meget lærerig oplevelse at arbejde i et malaysisk/kinesisk arbejdsmiljø, det ville jeg aldrig have undværet, selvom jeg nogle gange måtte tage en dyyyb indånding og tælle til ti.

Alt i alt er vi nok klar til at komme hjem til en almindelig hverdag, og sidst men ikke mindst se og være sammen med vores dejlige familier
og venner (:

Reklamer
Categories: Thailand | Skriv en kommentar

Farvel til Kuala Lumpur – Hej til Bangkok

This slideshow requires JavaScript.

Vi har fået besøg af min veninde Tenna. Vi har vist hende Kuala Lumpurs seværdigheder, og gået meget i dybden med de store shoppingcentre som Midvalley, KLCC, Pavillion, Times Square, Gardens osv. Vi var naturligvis været på den sædvanlige Cameron Highlands weekendtur som vi plejer når der er besøg (: Udsigten over teplantagerne kan man simpelthen ikke få nok af, specielt ikke hvis den nydes i selskab af en god kop te.

Min chef afholdte ’Farewell Party’ for mig i hans eget hus. Det var noget fornemt med grill i haven og senere karaoke i stuen. Søren og Tenna var med og vi havde det rigtigt sjovt. Jeg var noget beæret og Dato (min chef) holdte tale for mig og gav mig en lille tepotte i farvel gave. Det var lidt trist at tage afsked med dem alle, da jeg endelig føler jeg har lært dem at kende.

Sidste aften i Kuala Lumpur brugte vi i selskab med hvor to vennepar Sit og Christine og Eric og Grace. Vi tog ud og spise Bak Kuh Teh, en lækker kinesisk suppe og sluttede aftenen af med en film i biografen. Dagen efter kørte de os til lufthavnen, vi sagde farvel og satte kursen mod Bangkok.

Hold nu fast Bangkok er jo et stort kaos. Der er store smukt dekorerede buddhistiske templer over alt, men også meget slum, lugtende skrald og hjemløse, en masse ladyboys (mænd der klæder sig ud/eller laver sig om til kvinder), store markeder med diverse ting, forurening, tuk tuk taxier overalt, store luksus hoteller og shoppingcentre og vejret som altid er overskyet. En mærkelig blanding. Vi tog på tur lidt udenfor byen hvor vi red på elefanter i junglen og var på flodtur gennem det flydende marked. Dejlige oplevelser der dog blev til blandede følelser da vi kom til abeshow. Her var 4 aber klædt ud i mennesketøj og revet rundt på scenen så det lignede at de spillede basketball, cyklede på cykler og andre menneskelignende ting. Desværre så det ikke ud til at mændene havde særlig meget respekt for de stakkels dyr, så det var en lidt mærkelig følelse. Senere var vi til ladyboy show. Hold fast hvor det lignede rigtig kvinder, så længe de ikke åbnede munden. Det var rigtig sjovt at se.

Bangkok var en absolut en spændende by – et kaos af forskellige indtryk.

Turen gik videre til Hua Hin, en lille ferieby ud mod kysten syd for Bangkok. Her var god feriestemning og vi benyttede os af lejligheden og
slappede totalt af ved pool og strand i de fire dage vi havde i byen. Kun afbrudt af en enkelt vinsmagningstur, massage og restaurantbesøg.

Dog var det også en bizar oplevelse at besøge Hua Hin. Der vrimlede det med nordeuropæisk-lignende mænd arm i arm med thai-piger.

Thailand er spændende og på meget smukt. Befolkningen er venlige og glade, og maden næsten lige så god som i Kuala Lumpur(: Alligevel føles det hele lidt kaotisk og det er nogle gange svært at vurdere hvorvidt man bryder sig om de mange indtryk eller ej..

Categories: Kuala Lumpur, Malaysia, Thailand | Tags: , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Med mor og far i Malaysia

This slideshow requires JavaScript.

Så har mor og far været på besøg i Malaysia. Vi brugte de første dage på at vise dem rundt i Kuala Lumpur. Vi besøgte Central Market, Chinatown og Little India. Vi prøvede fish therapy, hvor man stikker fødderne ned til en masse fisk (doctor fish) som ’spiser’ død hud på ben og fødder. Det kilder helt ad pommeren til, og mor kunne slet ikke holde fødderne i vandet. Til aftensmad endte vi i the Pavillion Shoppingcenter og sluttede aftenen med en gåtur i de livlige gader Bukit Bintang omkring Pavillion.

Dagen efter stod den på taxatur til Cameron Highlands. Her havde vi to overnatninger og var ligesom sidst rundt i området og se teplantagerne samt spise os mætte i jordbær fra de mange jordbærmarker. Temperaturen deroppe er meget mere behagelig end i Kuala Lumpur og atmosfæren mere rolig og afslappende. Vi besøgte en sommerfugle/krypdyr park og var i Rose Center som var en hel park fyldt med alle mulige blomster og planter. Fra toppen af parken var der en flot udsigt over de mange farme i området. Vi fik naturligvis steamboat til aftensmad, og startede tirsdagen op med morgenmad på BOH teplantagen hvor vi en sidste gang nød den fantastiske udsigt. Derefter gik turen direkte videre til Langkawi.

På Langkawi som er en lille ferieø helt tæt på Thailands grænse, dasede vi en helt dag ved hotellets pool. Den eneste aktivitet der skete var når vi købte is eller drikkevarer i poolbaren. I ugens løb var vi på mange ture. Vi var på flodtur i Langakwis jungle i et område der hedder Kilim Geoforest Park. Der var helt fantastisk natur med et rigt dyreliv af forskellig art. Vi sejlede forbi aber som hoppede op i båden og ville have mad. Der var krabber med kun en klo som boede i mudderet. Vi fodrede store ørne. Vi besøgte en fiske farm med en stor pigrokke der var tam, og nogle sjove fisk som kunne spytte meget langt for at ramme byttet/maden så det faldt ned i vandet til dem. Naturen var meget lig naturen på de Thailandske ferieøer. Forskellen er nok bare at Langkawi er mere et feriested for de lokale, og der ikke er helt så mange hvide turister.
Vi var også på Island Hopping hvor vi besøgte tre små øer. På en af dem var der en stor smuk ferskvandssø med dejlig afkølende vand som vi badede i.
En dag lejede vi 2 scootere og kørte en tur rundt på øen. Jeg sad bag på Søren og mor bag på far, og så ellers bare derudad. Her så vi et flot vandfald der hed ’7 wells’. En anden dag var vi på fisketur (dog uden fangst) men vi nød den fantastiske natur og besøgte også et par grotter, hvor der i den ene (Bat Cave) boede mange flagermus.
Søren og jeg var på en dykkertur hvor vi svømmede side om side med en masse minihajer, og så de smukkeste koraller i lilla nuancer.
Vi slappede naturligvis også meget af med bøger, blade og lydbøger, kaffe på terrassen, chokoladesmagning, en masse besøg på en restaurant hvor man sad i en hyggelig have med mangotræer, en lille sø, lanterner osv. Efter en skøn uge vendte vi snuden hjem til Kuala Lumpur.
Her havde vi et par dage, hvor vi brugte tid i tvillingetårnene Petronas Towers, og den smukke park KLCC park lige foran tårnene. Vi spiste vegetarisk Dim Sum i Bangsar, shoppede i Kuala Lumpurs største shoppingcenter Times Square og mor og far fik pakket sammen, og tog flyveren hjem efter to dejlige uger i Malaysia hvor de fik set alt fra asiatisk storby, teplantager og tropeøer.

Categories: Kuala Lumpur, Malaysia | Tags: , , , , , , , | Skriv en kommentar

Gammel handelsby, madtraditioner og stort vandland

This slideshow requires JavaScript.

Siden vores besøg af Birthe og Flemming, har vi tilbragt et par weekender i selskab med Christine som jeg arbejder med, og hendes kæreste Sit. Vi har været i et stort vandland der hedder Sunway Lagoon, og som ligger i Kuala Lumpur. Her var alle mulige slags forlystelser både våde og tørre, her var en mini zoo og verdens længste hængebro af den slags. Vi havde en rigtig hyggelig dag, og heldigvis havde Christine advaret mig mod at kvinder selvfølgelig skal have shorts og t-shirts på i badelandet. Lækkert er det da med sådan en klæbrig trøje som er våd og klister til huden, men ak, hvad gør man ikke for at respektere andres normer.
Søndagen efter tilbragte vi på Starbucks med god kaffe og gratis+hurtig internet. Man kan hurtig vænne sig til at have en Starbucks på den anden side af gaden.

Weekenden efter var vi i Byen med Christine og Sit. Det var fine forhold. Luna Bar var på 33. etage og man kunne frit vælge om man ville slænge sig i sofaerne med udsigten over KL by night i det nedkølede lokaler, eller om man ville nyde en drink ved poolen med stjernehimlen over sig.
Da vi fik øjne igen dagen efter kørte vi mod Melaka, som er en gammel handelsby med en noget indviklet historie. Både briterne, hollænderne og portugiserne har haft overtaget byen og der er huse og detaljer i byen fra alle tre kulturer. Yderligere er det det eneste sted i Malaysia hvor en kinesisk prinsesse har giftet sig med en malaysisk prins. Det har skabt et helt specielt køkken som kaldes ’nyonya’, og som er en blanding af malaysiske og kinesiske madtraditioner.
Vi havde en overnatning i byen og brugte det meste af tiden på at spise. Den malaysiske madkultur er noget helt særligt, folk kører gerne flere timer eller venter i køer på 30 meter for at spise på en god og anerkendt restaurant. Dog skal det også siges at maden var ret fantastisk. Vi fik blandt andet en form for steamboat hvor vi dyppede blæksprutter, kæmperejer, ostepølser osv. i satay (peanut) sauce. Vi besøgte også forskellige templer og spiste frugten ’mangosten’, og jeg skal da lige love for at den smager godt! Vi blev kørt med Rickshaw (cykeltaxa) rundt i byen og så de historiske steder.
Inden vi kørte helt hjem til Kuala Lumpur sent søndag aften, kørte vi op på et bjerg. Herfra var der en fantastisk udsigt over hele Kuala Lumpur i mørket. Med den udsigt fik vi en cappuccino og kom os over endnu en oplevelsesrig weekend!

Categories: Asien, Kuala Lumpur | Tags: , , , , , | Skriv en kommentar

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.